Bubble

7/2-2019: FINANSKRISEN 10 ÅR EFTER

Debatarrangement d. 7. februar 2019, kl 17-19. Foreningerne 'Kritiske Politter' og 'Rethinking Economics' inviterer i samarbejde med Djøf til et arrangement om finanskrisen og den læring som økonomer og det politiske system har draget af krisen. Til debatten vil Magnus Barsøe, Finn Østrup og Helge Pedersen lægge deres syn på krisen og hvor vi står i dag. Deltagelse gratis, tilmelding her.

 


Natur

28/2-2019: CLIMATE AND FINANCE - A LOST DECADE?

Konference den 28. februar til 1. marts 2019:

The Lost Decade? Planning the Future 

"COP15 became a defining moment in international climate change history. Mostly in negative terms. The failure to agree on a replacement for the Kyoto protocol resulted in a prolonged impasse in international climate change negotiations. It took more than half a decade to reach a comprehensive international agreement at COP21 in Paris. In the meantime, the world followed a business-as-usual model. 10 years after COP15 it therefore seems increasingly unlikely that the increase in global temperature will stay below 2 degrees Celsius as agreed in the Copenhagen Accord. In Denmark, the failure of COP15 has been particularly traumatic, both in the political system and in public opinion. The perceived ineptness of the Danish government and administration in securing a positive outcome for COP15 generated widespread climate apathy and a more subdued approach to international climate change policy. Only recently has the political system re-engaged with the climate agenda reflecting a renewed public interest and concern with the consequences of global warming. Thus, it has taken almost 10 years for Danish climate change policy to step out of the shadow of COP15.

The purpose of this conference is to create the academic and societal setting for dialogue and exchange of experiences to invoke new ideas and to plan the future. The conference provides a forum for climate scholars from all academic disciplines to meet societal stakeholders and citizens and to share knowledge about current challenges, obstacles and new possibilities.

The conference presents a series of keynotes addressing the lost decade. The keynotes are followed by several panels discussing reasons and causes of the lost decade. Why and what went wrong? Turning to a more future oriented perspective, a series of panels address the question of how to plan the future. Focus is drawn to the main climate harming sectors".

PANEL 3: CLIMATE AND FINANCE - ALSO A LOST DECADE?

Inge Røpke, Professor, Aalborg University
Erik Lundsgaarde, Senior Researcher, DIIS
Frederik Lasserre, Analyst, CEVEA
Jarl Krausing, International Director, CONSITO

Deltagelse gratis, tilmelding her.

 


6/4-2019: EU VALGETS STORE SPØRGSMÅL

Den 26. maj 2019 er der valg til EU-parlamentet. Mød eksperter og politikere og bliv klogere på, hvordan EU fungerer, hvem der har magten og hvad det er vi stemmer om. Oplæg og debat om Europas store udfordringer med fokus på økonomi og job, klima og miljø samt flygtninge og udenrigspolitik. Oplæg v Rasmus Nørlem Sørensen, Theresa Scavenius, Jakob Vestergaard og Louise Halleskov Storgaard, efterfult af politisk paneldebat m Nikolas Willumsen (EL), Rasmus Nordquist (ALT), Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Pernille Weiss (K), og Anders Vistisen (DF). Folkeuniversitet i København arrangerer; betaling og tilmelding her.

 


Paradise papers: Beskatning i den globale og digitale økonomi - Debatarrangement 12-12-2017

Debatarrangement:
Paradise papers: Beskatning i den globale og digitale økonom

Dato/tid: 12. december 2017 15.30-18.00
Sted : Lokale SPs08, Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Billetter : se her

Det nytter ikke med lappeløsninger. Skal vi sætte en stopper for skattely, kræver det internationalt samarbejde om en helt ny form for skat. Paradise Papers viser tydeligt de strukturelle problemer, der er med et skattesystem, som er forankret lokalt, men for mobil kapital fungerer globalt.

Det var Rasmus Corlin Christensens budskab ovenpå afsløringerne af de mestendels lovlige skattekonstruktioner i Paradise Papers. Den 12. december giver han sit bud på, hvilke udfordringer Paradise Papers reelt afslører, samt hvordan det internationale samfund kan løse dem. Rasmus Corlin Christensen forsker i international skattepolitik ved CBS. Han har været vidt anvendt som ekspert i mediedækningen af Paradise Papers.

Efter oplægget er der debat mellem Rasmus Corlin Christensen og Jesper Petersen, MF for Socialdemokratiet, Lisbeth Bech Poulsen, MF for Socialistisk Folkeparti, samt Sune Hein Bertelsen, seniorchefkonsulent ved Dansk Industri.

De vil diskutere helt grundlæggende udfordringer, som det store internationale fokus på skattely i de seneste år endnu ikke har bragt svar på: Hvordan beskatter vi i en digitaliseret og globaliseret økonomi? I hvilken udstrækning må lande selv fastsætte deres skatteregler uafhængigt af, hvor meget det skader andre lande?

Paradise Papers har forstærket en udbredt opfattelse af, at der gælder ét sæt regler for en lille, global elite og et andet sæt regler for alle andre. Forskning har kædet anvendelsen af skattely sammen med stigende ulighed og konkurrenceforvridning mellem små og store virksomheder, som kan opnå en langt mindre effektiv skatterate end deres mindre, lokale konkurrenter. Det er i sidste ende vores selvbestemmelsesret og vores politiske såvel som økonomiske råderum, der er på spil, når rige individer og virksomheder lovligt kan omgå dansk lovgivning og beskatning.

NB: Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på følgende link: https://cevea.nemtilmeld.dk/27/

Program:
15.30 – 15.45: Velkomst og introduktion ved Kristian Weise (Cevea)
15.45 – 16.30: Oplæg ved Rasmus Corlin Christensen (CBS)
16.30 – 16.45: Kaffepause
16.45 – 17.30: Paneldebat mellem Rasmus Corlin Christensen (CBS), Jesper Petersen (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Sune Hein Bertelsen (Dansk Industri). Paneldebatten modereres af Kristian Weise (Cevea).
17.30 – 18.00: Debat med spørgsmål fra publikum

 


Har EU de rigtige værn mod en ny krise? 

Debatarrangement d. 19/9 2017: Har EU de rigtige værn mod en ny krise? 

Af Frederik Lasserre, Cevea

Tirsdag d. 19. september afholdt OmFinans et debatarrangement ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) omhandlende, hvorvidt EU har udviklet de rigtige værn mod en ny finanskrise med særligt fokus på bankunionen og dens skæbne. Arrangementet bød på et indledende oplæg ved Nicolas Véron, Senior Fellow ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute of International Economics, og en efterfølgende debat med et panel bestående af:

  • Nicolas Véron, Senior Fellow ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute of International Economics
  • Per Callesen, direktør i Nationalbanken
  • Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
  • Ulrik Nødgaard, direktør i FinansDanmark
  • Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Nicolas Verón
Nicolas Verón, Senior Fellow ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute of International Economics

Du kan læse et kort oprids af hovedpointerne i Vérons oplæg i netmediet PioPios pressedækning af arrangementet, og streame arrangementet i sin fulde længde på DIIS’ hjemmeside. Du kan endvidere downloade Vérons præsentationsmateriale fra denne side.

Nicolas Véron - Ten Years of EU Financial Crisis and Reform_An early assesment -som PDF

 


Bekæmpelse af hvidvask og skatteunddragelse 

Debatarrangement, d. 12/6 2017: Bekæmpelse af hvidvask og skatteunddragelse 

Af Frederik Lasserre, Cevea

Mandag d. 12. juni afholdt Cevea et debatarrangement om, hvordan vi som samfund kan bekæmpe hvidvask og skatteunddragelse igennem bankerne. Arrangementet bød på et indledende oplæg ved Thomas Brenøe, vicedirektør ved Finanstilsynet, og debat med et panel bestående af:

  • Thomas Brenøe, vicedirektør i Finanstilsynet
  • Lars Koch, policydirektør ved Oxfam IBIS
  • Duncan Wigan, lektor ved CBS
  • Kenneth Joensen, juridisk direktør i FinansDanmark
  • Lea Wermelin, MF for Socialdemokratiet og formand for Skatteudvalget

Oplæg om forebyggelse af hvidvask
I sit oplæg gav Thomas Brenøe de fremmødte en indføring i, hvordan hvidvask fungerer i praksis, de seneste års større sager samt Finanstilsynets overordnede tilsynsaktivitet. I den forbindelse præsenterede han Finanstilsynets rapport omkring danske bankers involvering i Panama-papirerne. Hovedkonklusionen var, at de involverede danske banker ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på deres forpligtelser efter hvidvaskreglerne til ikke at medvirke til skatteunddragelse. Thomas Brenøe præsenterede derudover de væsentligste ændringer af lovgivningen i forbindelse med hvidvask-loven, som en bred kreds af Folketingets partier vedtog i juni.

Loven pålægger de finansielle virksomheder at foretage vurderinger af risikoen for, at de kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Derudover ophæves alle undtagelser til ”kend din kunde”-procedurerne, som fremover skal udføres ud fra en risikovurdering. Det tillader således et mere effektivt tilsyn, hvor ressourcerne bruges der, hvor risikoen er størst. Derudover skal bankerne fremover identificere og sikre særlig overvågning af ’politisk udsatte personer’, som i kraft af deres hverv er i fare for at blive udsat for afpresning eller korruption. Finanstilsynet vil ligeledes anvende en mere risikobaseret tilgang til sin tilsynsaktivitet.

Paneldebat omkring bekæmpelse af hvidvask og skatteunddragelse
Panelet var overordnet enigt om, at der var grund til optimisme i kampen mod hvidvask og skatteunddragelse i lyset af de seneste års reguleringsmæssige fremskridt. Igennem både EU og OECD er samarbejdet mellem lande intensiveret over en årrække. Det har aldrig været sværere at misbruge det finansielle system til kriminel aktivitet. Samtidig er yderligere styrkelse af det internationale samarbejde dog bydende nødvendigt, hvis vi vil gøre et ærligt forsøg på at sætte en stopper for hvidvask og skatteunddragelse.

Panelisterne var derudover også enige om, at bankerne var begyndt at tage deres samfundsmæssige ansvar for at bekæmpe hvidvask mere seriøst efter at have neglieret opgaven førhen. Bankernes indberetninger til Finanstilsynet og SØIK er steget markant over den seneste årrække, mens revisions- og rådgivningsfirmaerne fortsat foretager få eller ingen indberetninger.

Der var ligeledes ros til de seneste skattely- og hvidvaskaftaler i Folketinget samt den øgede tildeling af ressourcer til Finanstilsynet. I samme ombæring pointeredes dog, at nationale tiltag – særligt i et lille land som Danmark – er af begrænset betydning i kampen mod hvidvask og skatteunddragelse. Vil man virkelig problemerne til livs, er et styrket internationalt samarbejde vejen frem – herunder i EU, hvor der på daværende tidspunkt forhandledes om en revision af hvidvaskdirektivet.

Se slideshow: Thomas Brenøe - Forebyggelse af hvidvask


Hvordan kan finanssektoren bringes til at bidrage til en bæredygtig omstilling?

Debatarrangement d. 14/11 2017: Hvordan kan finanssektoren bringes til at bidrage til en bæredygtig omstilling?

Af Frederik Lasserre, Cevea

Tirsdag d. 14. november afholdt OmFinans et debatarrangement ved Aalborg Universitet København, der omhandlede, hvordan EU kan bringe den finansielle sektor til at bidrage til en bæredygtig omstilling. Til dette emne var Ewald Engelen, professor i finansiel geografi ved Amsterdam Universitet og medlem af det hollandske initiativ Sustainable Finance Lab, inviteret som hovedtaler. Hans oplæg var efterfølgende afsæt for en debat om selvsamme emne i et panel, der foruden Engelen bestod af:

  • Lars Pehrson, direktør for Merkur Andelskasse
  • Niels Arne Dam, cheføkonom ved FinansDanmark
  • Pelle Pedersen, leder for ansvarlige investeringer ved PKA Pension

Engelens oplæg tog afsæt i EU’s udredningsarbejde op til udviklingen af en strategi for en bæredygtig finanssektor samt relanceringen af kapitalmarkedsunionen (CMU), som tilstræber at skabe bedre fungerende og mere integrerede kapitalmarkeder i Europa. Engelens udgangspunkt var den dobbelte betydning af bæredygtighed i relation til finanssektoren – dels skal det finansielle system i sig selv være bæredygtigt i den forstand, at det ikke må være krisefremkaldende og destabiliserende, dels skal det sikre, at den økonomiske aktivitet styres, så den udfolder sig inden for rammerne, som sættes af miljøet, klimaet og planetens ressourcer.

Engelens vurdering var, at de foreslåede initiativer i udredningsarbejdet var tamme og ikke gik langt nok i forhold til at løse opgaven. En mere bæredygtig finanssektor – i begge begrebets betydninger – forudsætter ifølge Engelen mere radikale reformer, som verdenssamfundet anno 2017, 10 år efter finanskrisen, har forspildt en oplagt mulighed for at gennemføre: finansskat, endnu højere kapitalkrav og øget fokus på en social boligsektor, så gældsætning, og dermed også bankernes omsætning og magt, mindskes.

Du kan læse mere om Engelens analyse af udfordringerne for at skabe en mere bæredygtig finanssektor i Informations reportage og downloade hans præsentationsmateriale på denne side.

Paneldebatten centrerede sig omkring konkrete veje til at øge finanssektorens bidrag til en bæredygtig omstilling inden for rammerne af det nuværende internationale finansielle system. Der var generelt opbakning til at fremme grønne og bæredygtige investeringer, men store uenigheder omkring, hvordan det endemål skulle opnås, samt hvordan det skulle prioriteres i forhold til andre målsætninger.

Repræsentanterne fra FinansDanmark og PKA Pension var begge fortalere for bæredygtige investeringer, men fremhævede samtidig, at det var vigtigt rent lovgivningsmæssigt at skabe bedre incitamenter for finanssektoren til at investere bæredygtigt.  Finanssektoren følger en strukturelt betinget incitamentsstruktur, der med høje institutionaliserede afkastkrav og en på nogle punkter utidssvarende regulering fremmer kortsigtede investeringer. Hvis PKA f.eks. investerer i bæredygtige energiformer, klassificerer Finanstilsynet det som ”alternative investeringer”, der anskues som værende mere risikable. Repræsentanten fra PKA Pension var derfor af den opfattelse, at det først og fremmest er en politisk opgave at ændre på den incitamentsstruktur, der fremmer kortsigtethed i finanssektoren.

Denne opfattelse delte repræsentanten fra FinansDanmark, der dog samtidig påpegede de store risici, som markedet vurderer, er forbundet med bæredygtige investeringer. Hvorvidt markedet er i stand til at vurdere den reelle risiko af både sorte og grønne aktiver, var og er dog et større stridspunkt, som denne kommentar til paneldebatten fra en af Informations klummeskribenter illustrerer.

Se slideshowet fra arrangementet som pdf:
Ewald Engelen_Greening European Finance