Litteratur om skattely

Litteratur om skattely

Alstadsæter, Annette, Johannesen, Niels og Zucman, Gabriel. 2017. “Who Owns the Wealth in Tax Havens? Macro Evidence and Implications for Global Inequality”. NBER Working Paper 23805. National Bureau of Economic Research. http://www.nber.org/papers/w23805.

Alstadsæter, Annette, Johannesen, Niels og Zucman, Gabriel. 2017. “Tax Evasion and Inequality”. Maj. http://gabriel-zucman.eu/files/AJZ2017.pdf.

Bjørnskov, Christian. 2012. “How Does Social Trust Affect Economic Growth?”. Southern Economic Journal 78 (4): 1346-68. doi:10.4284/0038-4038-78.4.1346.

Boston Consulting Group. 2008. “A Wealth of Opportunities in Turbulent Times”.

Bruner, Christopher M. 2016. Re-Imagining Offshore Finance: Market-Dominant Small Jurisdictions in a Globalizing Financial World. Oxford, New York: Oxford University Press.

Bryan, Dick, Rafferty, Michael og Wigan, Duncan. 2016. “Politics, Time and Space in the Era of Shadow Banking.” Review of International Political Economy. Februar, 1-26. doi:10.1080/09692290.2016.1139618.

Brøns-Petersen, Otto. 2016. “Hvor Meget Mister Statskassen På Grund Af Skattely?” Punditokraterne. April 15. http://punditokraterne.dk/2016/04/15/hvor-meget-mister-statskassen-paa-grund-af-skattely/

Burn, Gary. 1999. “The State, the City and the Euromarkets.” Review of International Political Economy 6 (2): 225-261.

Cobham, Alex, Janskỳ, Petr og Meinzer, Markus. 2015. “The Financial Secrecy Index: Shedding New Light on the Geography of Secrecy.” Economic Geography 91 (3): 281-303.

Cullis, John, Jones, Philip og Savoia, Antonio. 2012. “Social Norms and Tax Compliance: Framing the Decision to Pay Tax.” The Journal of Socio-Economics 41 (2): 15-68. doi:10.1016/j.socec.2011.12.003.

Dietsch, Peter. 2015. Catching Capital: The Ethics of Tax Competition. Oxford, New York: Oxford University Press.

Dietsch, Peter og Rixen, Thomas (red.). 2016. Global Tax Governance: What Is Wrong with It and How to Fix It. ECPR Studies in European Political Science. Colhcester: ECPR Press.

European Commission. 2017. “Tax Planning Practices.” http://ec.europa.eu/competition/state_aid/tax_rulings/index_en.html.

Findley, Michael G., Nelson, Daniel L. og Sharman, Jason C. 2014. Global Shell Games. Cambridge: Cambridge University Press.

Garcia-Bernardo, Javier, Fichtner, Jan, Takes, Frank W. og Heemskerk, Eelke M. 2017. “Uncovering Offshore Financial Centers: Conduits and Sinks in the Global Corporate Ownership Network”. Scientific Reports 7 (1): 6246. doi:10.1038/s41598-017-06322-9.

Habu, Katarzyna Anna. 2016. “How Aggressive Are Foreign Multinational Companies in Avoiding Corporation Tax? Evidence from UK Confidential Corporate Tax Returns”. Oxford University Centre for Business Taxation Working Paper. https://weblearn.ox.ac.uk/access/content/group/34d393d2-bc7a-46b7-8fa9-bf2c2ce8f65e/2016_17/Job%20Market/Job%20Market%20Folders/Habu_Katarzyna_JMP.pdf

Hakelberg, Lukas og Schaub, Max. 2017. “The Redistributive Impact of Hypocrisy in International Taxation: Hypocrisy and Redistribution.” Regulation & Governance, juni. doi:10.1111/rego.12156.

Hudson, Alan. 2000. “Offshoreness, Globalization and Sovereignty: A Postmodern Geo-Political Economy?” Transactions of the Institute of British Geographers 25 (3): 269-283.

Jones, Chris og Temouri, Yama. 2016. “The Determinants of Tax Haven FDI.” Journal of World Business 51 (2): 237-50. doi:10.1016/j.jwb.2015.09.001.

Krugman, Paul. 2009. The Return of Depression Economics and the Crisis of 2008. Reprint edition. New York: W. W. Norton & Company.

Lesage, Dries. 2010. “The G20 and Tax Havens: Maintaining the Momentum?” University of Toronto. http://www.g20.utoronto.ca/biblio/lesage-tax-havens.pdf.

Palan, Ronen. 2003. The Offshore World: Sovereign Markets, Virtual Places, and Nomad Millionaires. Ithaca: Cornell University Press.

Pellegrini, Valeria, Sanelli, Alessandra og Tosti, Enrico. 2016. “What Do External Statistics Tell Us About Undeclared Assets Held Abroad and Tax Evasion?” SSRN Scholarly Paper ID 2917184. Rochester, NY: Social Science Research Network. https://papers.ssrn.com/abstract=2917184

Pickhardt, Michael og Prinz, Aloys. 2014. “Behavioral Dynamics of Tax Evasion – A Survey”. Journal of Economic Psychology 40 (februar): 1-19. doi:10.1016/j.joep.2013.08.006.

Piketty, Thomas og Zucman, Gabriel. 2014. “Wealth and Inheritance in the Long Run.” http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2501546

Regeringen. 2014. “Styrket Indsats Mod Skattely: Bekæmpelse Af Grænseoverskridende Skatteunddragelse Og Skattelykonstruktioner”. http://www.skm.dk/media/1124109/udspil-skattely-2014.pdf

Rixen, Thomas. 2011. “Tax Competition and Inequality: The Case for Global Tax Governance”. Global Governance 17 (4): 447-467.

Rixen, Thomas. 2013. “Why Reregulation after the Crisis Is Feeble: Shadow Banking, Offshore Financial Centers, and Jurisdictional Competition”. Regulation & Governance 7(4): 435-59. doi:10.1111/rego.12024

Secher, Mikkel. 2016. “Milliarder I Skattely: Så Meget Går Danmark Glip Af Hvert År − TV 2”. TV 2 Nyheder. 6. april. http://nyheder.tv2.dk/business/2016-04-06-milliarder-i-skattely-saa-meget-gaar-danmark-glip-af-hvert-aar.

Sharman, J.C. 2006. Havens in a Storm: The Struggle for Global Tax Regulation. 1 edition. Ithaca: Cornell University Press.

Sharman, J.C. 2012. “Canaries in the Coal Mine: Tax Havens, the Decline of the West and the Rise of the Rest.” New Political Economy 17 (4): 493–513. doi:10.1080/13563467.2011.616583

Shaxson, Nicholas. 2012. Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World. 9 edition. London: Vintage.

Stiglitz, Joseph E. 2012. The Price of Inequality: How Today’s Divided Society Endangers Our Future. 1 edition. W. W. Norton & Company.

Torgler, Benno og Schneider, Friedrich. 2007. “What Shapes Attitudes toward Paying Taxes? Evidence from Multicultural European Countries.” Social Science Quarterly 88(2): 443-470.

Warren, Mark E. (red.). 1999. Democracy and Trust. Cambridge, UK ; New York: Cambridge University Press.

Zucman, Gabriel. 2015. The Hidden Wealth of Nations: The Scourge of Tax Havens. Chicago: University Of Chicago Press.


Hvilke udfordringer skaber skattely?

Af Rasmus Corlin Christensen, PhD Fellow, Copenhagen Business School

Hvilke udfordringer skaber skattely?
Hvad er det for nogle udfordringer, som fænomenet ”skattely” skaber for og i et land som Danmark? Det, der typisk er mest fokus på, er det økonomiske omfang – hvor mange skattekroner er det præcist, vi går glip af hvert år på grund af skattely? Desværre ved vi det ikke præcist – men vi har en idé om, at det i hvert fald er i milliardklassen. (Det kan du læse mere om her). Men ud over det direkte økonomiske tab til statskassen så er der en række væsentlige samfundsmæssige udfordringer, som skattely-fænomenet påfører lande som Danmark. Her sætter vi fokus på fem problemstillinger: suverænitet og demokrati, fair konkurrence, skattemoral, mistillid og finansiel stabilitet.

Først kan vi anse skattely som en suverænitetstrussel. Den danske suverænitet – vores nationale selvbestemmelsesret – er indskrevet i Grundloven og er en hjertesag for mange danskere. Men de færreste er klar over, at skattely truer denne selvbestemmelsesret. Når danske borgere og selskaber, eller for den sags skyld udenlandske aktører, anvender skattely til at undslippe danske beskatning og danske regler, så mindskes det demokratiske råderum. Vores muligheder for at fastlægge, hvem, hvad og hvor meget der skal beskattes, indsnævres, og der udøves dermed en markant indflydelse på vores politiske såvel som økonomiske råderum.

Denne trussel er i sig selv problematisk, fordi den underminerer vores selvbestemmelsesret. Men den kan også være et væsentligt demokratisk problem. Skattely giver mulighed for, at snarrådige, ressourcestærke og mobile virksomheder og privatpersoner kan omgå danske love og regler, eksempelvis ved at sløre finansielle transaktioner og ejerskabsstrukturer eller ved at tilbyde særligt favorable vilkår, som kun nogle kan udnytte. På den måde mister det danske folkestyre en del af sin evne til at regulere effektivt inden for egne grænser, herunder på skatteområdet. Vi kan ikke længere garantere, at alle lever op til de samme regler, og vi skubbes til at målrette vores regler efter dem, som ikke kan undslippe. Det begrænser vores muligheder for at bestemme, hvordan vores samfund skal se ud, og hvem der skal betale for det.

Dernæst kan vi sige, at skattely skader den fair konkurrence – både nationalt og internationalt. Når visse selskaber og enkeltpersoner har bedre muligheder for − eller i videre udstrækning benytter sig af muligheder for − at undgå og/eller unddrage nationale regler og skat, hemmeligholde aktiver og skjule ejerskabstråde, så kommer det resten til last. Når kun nogle aktører på et konkurrencepræget marked benytter – eller kan benytte – skattely til at sænke deres omkostninger, så er der risiko for en skævvredet konkurrence. Det er ikke længere en “level playing field”. Vi ved eksempelvis, at multinationale selskaber i højere grad benytter sig af aggressiv skatteplanlægning end nationale virksomheder, at amerikanske selskaber i højere grad benytter sig af skattely end centraleuropæiske selskaber, og at det overvejende er de rigeste i samfundet, der benytter sig af skattely. Det kan være med til at skade enkeltvirksomheder i Danmark og internationalt, men også den fair markedskonkurrence generelt, og dermed skabe suboptimale økonomiske resultater. Denne konkurrenceforvridning er blandt andet årsagen til, at Europa-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen har indledt en række statsstøttesager mod EU’s medlemsstater og store multinationale selskaber i løbet af 2016 og 2017.

Et tredje og relateret punkt, hvor skattely kan siges at have samfundsmæssig indflydelse, er skattemoralen. Skattemoralen er vores vilje til at betale den rigtige skat efter gældende regler. Det er en målestok for skatteunddragelsen i et samfund. Hvis skattemoralen er høj, så er unddragelsen lav. En helt central faktor i skattemoralen er social indflydelse. Hvis folk opfatter, at andre skatteydere snyder, eller at risikoen for at blive fanget i snyd er lille, eller at systemet behandler folk forskelligt, så falder skattemoralen, dvs. vores vilje til at betale den rette skat. Den øgede folkelige og mediemæssige bevågenhed om skattely er med til at sætte fokus på aktivitet, som kan skade vores skattemoral. Det drejer sig både om direkte lovovertrædelser og om potentielt lovlige aktiviteter som kan blive anset som uansvarlige og amoralske. Konsekvensen af en faldende skattemoral er, at skatteunddragelsen øges, hvilket tvinger politikerne til at kompensere ved at hæve skatterne, således at der kan leveres det samme serviceniveau, beskatte flere aktiviteter end før eller skære ned på de offentlige ydelser. Den typiske respons i Danmark og andetsteds har været at flytte beskatning fra kapital over på mere fastbundne aktiviteter såsom forbrug, indkomst og bolig.

Et fjerde område af samfundsmæssig konsekvens er mistillid. Ligesom at skattely kan reducere skattemoralen, fordi aktiviteter anses for uacceptable, kan skattely også reducere tilliden til politikere, institutioner, selskaber og personliggrupper. I de senere år har vi i Danmark set offentlige kampagner mod teleselskabet 3, mod McDonald’s, mod Nordea og Jyske Bank m.fl., mod rige familier og mod politikere med aktiviteter forbundet med skattely (fx Anders Fogh). Uanset om de anklagede parter rent faktisk har ageret ulovligt, så er skaden på deres ry og på tilliden mere generelt substantiel. Men tilliden er helt essentiel for vores demokrati og vores økonomi. Mindre tillid til økonomiske og politiske aktører kan være med til at skabe økonomisk og politisk ubalance. Skattely kan kort sagt – via mistillid – blive unødvendigt dyrt for økonomien og for folkestyret, og det kan skabe vedvarende tvivl om det demokratiske fundament, som vi eksempelvis har set med den voksende politiske anti-establishment-bevægelse i Europa efter finanskrisen.

Det femte og sidste punkt, hvor skattely kan siges at have indflydelse på Danmark, vedrører den finansielle stabilitet. I kølvandet på finanskrisen har en række analyser vist, at skattely spillede en væsentlig rolle i krisens udvikling og omfang. Offshore-markeder og skattely-konstruktioner bidrog særligt til shadow banking-aktivitet, som var en afgørende faktor i at øge det samlede risikoniveau og den samlede ustabilitet i det globale finansielle system. Særligt efter krisen har finansiel stabilitet fået en genopblomstring og har været fokus for de væsentligste reforminitiativer for den finansielle sektor. Derfor er den uigennemsigtighed, som skattely tilbyder, og som bidrager til finansiel ustabilitet, en væsentlig risikofaktor for den danske nationale såvel som den internationale økonomi.

Der er således en række væsentlige samfundsmæssige konsekvenser ved skattely – ud over det direkte økonomiske tab til statskassen – som bør haves for øje, når snakken falder på skattely. Det drejer sig særligt om konsekvenser for vores suverænitet og demokrati, den fair konkurrence, vores skattemoral, mistillid og den finansielle stabilitet.


Hvad er omfanget af skattely?

Af Rasmus Corlin Christensen, ph.d.-stipendiat, Copenhagen Business School

Hvad er omfanget af skattely?
Hvor stort er problemet med skattely egentlig? Hvor omfattende er den finansielle gemmeleg? Og hvor mange skattekroner går Danmark hvert år glip af? I sagens natur ved vi det ikke præcist, da aktiver i skattely netop er beskyttet af uigennemsigtighed. Men ved at analysere, hvor meget der ikke optræder i de officielle statistikker, kan man opnå et godt estimat for beholdningen i skattely. Således har forskere estimeret, at omkring en tiendedel af verdens finansielle aktiver ligger placeret i skattely. I Danmark estimeres det, at mellem 100 og 300 milliarder danske kroner ligger placeret i skattely, og vi kan identificere et yderst konservativt nedre skøn for det danske skattetab på mellem 2,5 og 6,5 milliarder kroner årligt.

Estimater for omfanget af skattely

Det mest citerede estimat på omfanget af skattely stammer fra den amerikanske økonom Gabriel Zucman i samarbejde med blandt andre franske Thomas Piketty og danske Niels Johannesen. Her har man estimeret, at hele verdens samlede formue i skattely udgør omkring 10 % af verdens BNP, i omegnen af 9.000 milliarder dollars eller ca. 40 billioner (40.000 milliarder) danske kroner. Zucman har også anslået, at der heraf tabes i omegnen af 1,2 billioner kroner årligt til decideret skatteunddragelse. Disse tal er omgærdet af stor usikkerhed, da de baserer sig på en række usikre datakilder – afvigelser i international bankstatistik, diverse centralbankdata, skattelækager m.m. – men er bestyrket af flere alternative estimater, der benytter sig af andre metoder, men når til omtrent samme resultat.

På baggrund af disse data har Johannesen anslået, at danske aktiver på ca. 100-150 milliarder kr. er i skattely-lande. Det er lavere end Nationalbankens skøn fra 2013 på 275 milliarder, men omfatter også en anden tidsperiode, hvorfor den generelle størrelsesorden synes at stemme overens. Og hvad betyder det så for tabet til den danske statskasse? Johannesen anslår, konservativt, at det tabte skatteprovenu, for så vidt angår kapitalindkomstbeskatning (fx renter og aktieudbytte), udgør ca. 2,5 % og dermed 2,5-3,75 milliarder kroner årligt. Lægger man samme antagelse ned over Nationalbankens skøn, udgør skattetabet godt 5 milliarder kroner. Også på baggrund af Zucmans data har CEPOS’ Otto Brøns-Petersen anslået, at de tabte skatteindtægter udgør 6,5 milliarder kroner årligt. Disse tal stemmer nogenlunde overens med et estimat fra den danske regering fra 2014, der anfører, at ”der i Danmark sker skatteunddragelse gennem skattely for godt 3-5 mia. kr. årligt”. De danske skattemyndigheder har ikke selv kortlagt skattegabet på skattely-området for Danmark, så vi har ingen officiel dansk opgørelse.

Med disse estimater in mente er det værd at notere sig, hvad de eksisterende overslag dækker over, og særligt hvad de ikke dækker over. Da Zucman og co.s analyser danner grundlag for de mest velkendte estimater, er det nærliggende at påpege, at analysen kun giver udtryk for en del af de formuer, der findes i skattely, og dermed den skatteunddragelse, der er forbundet med skattely. Analysen dækker nemlig alene private finansielle former og således ikke hverken selskabers skatteunddragelse og ikke-finansielle formuer (fx ejendomme, malerier eller ædelmetaller). Endvidere er skattetab fra skattely via indirekte mekanismer, eksempelvis tab forbundet med faldende skattemoral, ulige konkurrence eller mindsket økonomisk fremgang, ikke medregnet. Det er sandsynligt, at disse elementer også har en ikke ubetydelig effekt på omfanget af skattely og skatteunddragelse.

På basis af den eksisterende forskning er det således muligt at give et kvalificeret bud på størrelsesordenen af danske aktiver i skattely samt det danske skattetab, der er forbundet med skattely. Hvad angår danske aktiver i skattely, kan vi anlægge et nedre skøn på mellem 100 og 300 milliarder kroner. Og hvad angår det samlede danske skattetab, kan vi anlægge et nedre skøn på mellem 2,5 og 6,5 milliarder kroner årligt. Som nævnt er det dog ikke usandsynligt, at de reelle tal overstiger disse nedre skøn grundet finansielle elementer, der ikke er medregnet i eksisterende forskning.


Hvad er skattely?

Af Rasmus Corlin Christensen, PhD Fellow, Copenhagen Business School

Hvad er skattely?
Skattely er et komplekst fænomen, som har mange navne og mange definitioner. Skattely er det danske udtryk, ”tax havens” er den direkte engelske pendant, men herudover anvendes også fx ”offshore centres”, ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner) eller ”usamarbejdsvillige lande”. Fælles for de mange betegnelser er en generel karakteristik af større eller mindre grad af særlig tilbagetrækning af regulering og beskatning, ofte målrettet udenlandske forretninger eller individer.

Og hvor er disse skattely så henne? Trods den fokus, der i dag er på området, er der stadig stor uenighed om, hvilke lande der egentlig er skattely. Mange lande har i dag deres egne lister over skattely. EU og OECD har alternative lister, og en række civilsamfundsorganisationer har ligeledes forsøgt sig med egne opgørelser. Årsagen er en grundlæggende uenighed om, hvad der karakteriserer et skattely – er det lave skattesatser, finansiel uigennemsigtighed, mangel på deltagelse i internationalt samarbejde eller særlige aftaler med udvalgte firmaer? – og hvem der kan karakteriseres som et skattely – er det kun små østater eller også vores største handelspartnere?

Alt efter definition så kan stort set alle lande defineres som skattely. Alle lande har i dag aspekter af deres skattelovgivning, som er særlig og mere favorabel end andres. Selv et land som Danmark kan i visse tilfælde betegnes som et skattely, eksempelvis ved udnyttelse af vores kommanditselskaber. Det traditionelle billede af velklædte bankører med kufferten fuld af skatteunddraget valuta på en solklædt ø i Stillehavet er ikke repræsentativt. Udvalget er i virkeligheden langt bredere, og mange etablerede økonomier tilbyder i dag ydelser af samme karakter, som kan findes på de caribiske småøer, mens hele skattelyindustrien i dag lever under andre regler og andre normer end tidligere i historien.

Når vi taler om skattely, har vi med andre ord at gøre med et komplekst fænomen med stor variation, stor forvirring og stor udvikling. Vi kan dog generelt betegne denne verden som karakteriseret af en høj grad af uigennemsigtighed, af lav beskatning og af let regulering. Det er i den forstand, at vi bruger betegnelsen ”skattely” her på siden.


Forskellige skattely lister


OECD: Den mest autoritative internationale organisation på skatteområdet, OECD, vedligeholder en liste over ”ikke-samarbejdsvillige lande”, der ikke lever op til gældende minimumsstandarder for hhv. manuel og automatisk udveksling af information. I dag er der ganske få lande, som ikke lever op til disse standarder.


EU: EU-Kommissionen har i 2016, med opbakning fra medlemsstaterne, igangsat et arbejde med at udfærdige en liste over tredjelande (ikke-EU-lande), der ikke lever op EU’s standarder for ’tax good governance’, som omfatter både gennemsigtighed, særligt fordelagtige skattesystemer og lave skatterater. Kommissionen forventer at have en færdig liste i slutningen af 2017.


I mellemtiden har EU-Kommissionen offentliggjort en fælles oversigt over medlemsstaternes egne lister over lande, der ikke lever op til nationale kriterier for ’tax good governance’. Listerne varierer kraftigt: Frankrig har otte lande på sin liste, Portugal 80, mens Danmark eksempelvis ikke har offentliggjort en liste.


Financial Secrecy Index: Den internationale skatte-NGO, Tax Justice Network, udgiver hvert andet år Financial Secrecy Index, som opgør de vigtigste ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner) ud fra kriterier om finansiel og skattemæssig hemmelighedsfuldhed og størrelsen af den finansielle sektor. Sidstnævnte variabel har til formål at flytte fokus fra små østater til store udviklede landes rolle som skattely. På listen finder man således både USA og Storbritannien i top-10 over verdens vigtigste skattely. En ny udgave af indekset forventes offentliggjort i 2018.


Øvrige civilsamfundsopgørelser: En række civilsamfundsorganisationer har i tidens løb offentliggjort egne bud på skattely-lister. Et prominent nyligt eksempel er Oxfam, der i 2016 offentliggjorde en liste med lande som Bermuda, Cayman-øerne, Holland og Schweiz i spidsen. Her var kriterierne brede, med fokus på lave skatterater, særligt fordelagtige skattesystemer, gennemsigtighed, multinationale selskabers skatteundgåelse og placering af datterselskaber og landets størrelse.


Et kort historisk tilbageblik
Historisk set er skattely et relativt nyt fænomen, opstået og vokset hovedsaligt i løbet af det 20. århundrede. Her voksede kløften mellem geografisk bundne stater og global mobil kapital kraftigt. Egenrådige regeringer med en begrænset appetit på internationalt samarbejde stod i skarp kontrast til den i stigende grad forbundne og sammenflettede globale økonomi. Det gav muligheder for finansiel og lovgivningsmæssig arbitrage – udnyttelse af forskelle mellem enkelte landes love og regler. Men også hjælp fra entreprenante advokater, embedsfolk og politiske aktører spillede ind. Med indflydelse fra disse interesser og med et ønske om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst valgte en række mindre jurisdiktioner i løbet af 1900-tallet proaktivt at forfølge ”skattely-strategier”, heriblandt Schweiz, Luxembourg og Bahamas, men også fx London og visse amerikanske stater. Ved at tilbyde favorable vilkår til rige individer og global kapital, var argumentet, kunne skattely-landene tiltrække investeringer og lokal økonomisk aktivitet. Mange steder var det et nødvendigt valg, dels grundet indflydelse fra udenlandske rådgivere, dels grundet de manglende alternativer; for mange små nationer var udviklings- og vækstmuligheder i 1900-tallet begrænsede, og væksten af ”offshore” skal ses i lyset heraf.

Skattely i søgelyset: Nye udviklinger
Fænomenet skattely har for alvor fanget interessen hos både forskere, politikere, medier og andre efter årtusindeskiftet, særligt i kølvandet på finanskrisen og de mange skattely-lækager (fx LuxLeaks og Panama Papers). Her er det blevet påpeget, hvordan skattely bidrager til skatteunddragelse og -undgåelse, til finansiel ustabilitet, til uigennemsigtighed og til et svækket demokrati. Af den årsag har det internationale samfund siden 2000 reageret og pålagt skattely moralsk og økonomisk pres samt vedtaget en lang række nye internationale reformer, hvilket har medført en voldsom ændring af skattely-verdenen. Nogle lande har forladt skattely-strategien (fx Nauru), mens nye lande er trådt ind (fx Somalia), og andre igen er blevet styrket (fx Hong Kong og USA) eller svækket (fx Schweiz). I det store hele har den store reformiver dog bibragt langt større gennemsigtighed, ansvarlighed og samarbejde i det internationale skattesystem, hvorfor mulighederne for skatteundgåelse og -unddragelse i dag er langt mindre end tidligere.

Et særligt populært redskab i kampen mod skattely har været ”sortlister”, som har været effektive til at ændre lovgivning og praksis i små østater som Cayman-øerne og Bahamas uden geopolitisk magt, mens stormagter som USA og Storbritannien, som også i vid udstrækning tilbyder favorable regler for mobil kapital, slipper udenom. I det hele taget har fordømmelsen af skattely historisk set været karakteriseret af en magtudøvelse, hvor rige, indflydelsesrige nationer har misbilliget mindre udviklede lande.

Uklare definitioner og geopolitisk skævhed er forstærket af den store variation i typen af skattely, og hvilke mekanismer som driver hvert enkelt skattely. Enkelte lande specialiserer sig i bankhemmelighed (fx Schweiz), andre i selskabskonstruktioner (fx Delaware i USA), andre igen i formueforvaltning (Singapore) osv. Nogle kanaliserer penge til og fra, og andre fastholder den internationale kapital.

På tværs af de forskellige typer skattely, de forskellige lande og de forskellige definitioner har skattely dog store konsekvenser for lande som Danmark. Dem kan du læse mere om her.

 


Aggressiv planlægning, undgåelse og unddragelse.


Forskellige koncepter bruges ofte til at beskrive multinationale selskaber og individers skattepraksis, særligt når vi har med skattely at gøre. Det er vigtigt at bemærke, at disse koncepter sjældent dækker over en alment forståelig eller konsensusbaseret definition – og at brugen og forståelsen af de forskellige koncepter varierer meget fra land til land og fra kontekst til kontekst. Her følger et forsøg på at tegne nogle overordnede linjer op for de forskellige koncepter:


Skatteplanlægning: Planlægning af skattepraksis og skattebetalinger, som følger både lovens bogstav og lovens ånd, og som er grundlæggende motiveret af ikke-skatterelaterede årsager, eksempelvis planlægning af opsparing ved almindelige skattefordelagtige ordninger (såsom pension).


Aggressiv skatteplanlægning: Skatteplanlægning, som beror på en optimistisk, men anfægtelig fortolkning af gældende lov, motiveret primært af skatteminimering, eksempelvis benyttelse af den såkaldteDouble Dutch Irish Sandwich.


Skatteundgåelse: Skatteplanlægning, som følger lovens bogstav, men givetvis ikke lovens ånd, og som er motiveret primært af skatteminimering, eksempelvis såkaldt profit shifting til skattely, altså flytning af overskud typisk fra højskattelande til lavskattelande ved udnyttelse af huller og uoverensstemmelser mellem landenes regelsæt.


Skatteunddragelse: Ulovlig unddragelse af skat, eksempelvis at skjule skattepligtig indkomst på uoplyste udenlandske bankkonti.