Af Jakob Vestergaard (lektor, RUC)

Forenkling, harmonisering og standardisering
Den første hovedprioritet, som kommissionen identificerer i sin grønbog, går på at reducere de barrierer, der måtte være for SME’ers adgang til finansiering. Kommissionen har sat sig for at vurdere den dokumentation, som virksomheder forudsættes at offentliggøre for at kunne rejse finansiering på kapitalmarkederne. Eftersom denne type information kan være omkostningstung, er det kommissionens mål at forenkle og standardisere informationskravene, således at det ad den vej bliver nemmere og billigere for SME’er at få adgang til kapitalmarkederne.

En anden standardiseringsbestræbelse består i at udvikle særlige kvantitative metodologier til at vurdere SME’ers kreditværdighed. Målet i den bestræbelse er at gøre det lettere for ikke-eksperter og potentielle långivere uden for banksektoren (som f.eks. forsikringsselskaber og formueforvaltere) at tilgå de informationer, de har brug for for at vurdere, om de ønsker at låne penge til en given SME. Fælleseuropæiske formater og metodologier skal altså nedbryde en række af de barrierer, der er for investering i virksomheder på tværs af landegrænserne. Det er der isoleret set ikke noget problem i. Kritikere fremfører dog, at den væsentligste barriere for kapitalmarkeds-integration i alle de fem årtier, den ambition har været på den europæiske dagsorden, har været forskelle i medlemslandenes lovgivning for virksomhedskonkurser (bankruptcy law). Og her holder KMU’en sig tilbage, formentlig i erkendelse af, hvor svær en politisk sag det er at fremme harmonisering på lige præcis det område. Problemet er imidlertid, at uden harmonisering af konkurslovgivning vil andre dele af KMU-initiativet halte. I det omfang initiativet giver anledning til sekuritisering af SME-lån, så kan det forventes, at det vil være nationale lånepuljer der bliver sekuritiseret, fordi markederne så vil skelne så meget desto klarere imellem finansielle instrumenter baseret på f.eks. tyske og italienske SME-lån. Det er med andre ord ikke umuligt, at man kan kickstarte en ny form for sekuritisering, men det er usandsynligt, at det vil have en synderligt paneuropæisk karakter.

Idéen om, at en paneuropæiske standardisering af det informationsflow, der guider virksomhedsfinansiering via kapitalmarkeder, vil kunne give en hårdt tiltrængt kreditindsprøjtning til SME’er, har endnu en grundliggende brist. Alt tyder på, at en solid kreditvurdering af virksomheder kræver mere end standardiserede kvantitative data. Solid kreditvurdering kræver kendskab til den økonomi, en given SME opererer i, til dens konkurrencesituation og til dens ledelse. Det er lige præcis den form for viden, som en lokal bank har. Og som en investor i den anden ende af Europa ikke har. Det vidensgab kan man ikke ”informations-standardisere” sig ud af. Og så har vi ovenikøbet ikke sagt en lyd om, hvor himmelråbende naivt det er at forestille sig, at en tysk eller finsk pensionskasse ville føle sig mere tilskyndet til at investere i f.eks. italienske eller spanske virksomheder, blot fordi informationerne om dem følger en bestemt standardiseret skabelon. Jeg tror, man skal have siddet på et kontor i Bruxelles i meget lang tid for at kunne tro på, at sådan noget vil gøre en forskel for den intraeuropæiske allokering af kredit.