Af Sarah Dieckmann, projektleder ved DEO

Den markedsdrevne omstilling
EU har forpligtet sig til at anvende mindst 20 procent − hver femte euro − af sit budget for 2014-2020 på klimaindsatsen. Det svarer til cirka 1.590 milliarder kroner. Kommissionen har valgt at integrere klimaindsatsen i alle politikker, programmer og fonde fremfor at oprette en særskilt klimafond. Det betyder, at EU’s klimafinansiering dækker over så forskellige ting som landbrugsstøtten, Horizon 2020, der støtter forskning og innovation og EU’s socialfond, der skal skabe arbejdspladser. Dertil kommer investeringer fra Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne, som EU blandt andet forpligter til at købe grønt og til at investere i energirenovering.

I dag fylder indtægter fra udvinding af fossile brændstoffer stadigvæk godt på mange lande og virksomheders budgetter. En rent markedsbaseret beslutning om at udvinde fossile brændstoffer afhænger af salgsprisen i forhold til udgifterne ved udvinding. Efterhånden som de lettest tilgængelige reserver tømmes, bliver det gradvist dyrere at udvinde fossil energi. Dog med forbehold for, at den teknologiske udvikling kan effektivisere processen. EU’s klimapolitiske greb som krav om energieffektivisering, støtte til vedvarende energi og CO2-afgifter påvirker også salgsprisen.

Med stigende afgifter for udledning af CO2 og øget udbud af vedvarende energi falder prisen på kul, olie og gas så kraftigt, at man ikke længere vil kunne tjene penge på at udvinde ressourcerne. Dette er ideen bag EU’s markedsdrevne omstilling.