Inge Røpke, professor MSO, Aalborg Universitet

Kritiske stemmer i mainstream-diskussionen
Der er en række organisationer, der følger og kommenterer udviklingen inden for den finansielle sektor i EU. Det drejer sig f.eks. om Finance Watch, Sustainable Finance Lab, Global Alliance for Banking on Values, SOMO (The Centre for Research on Multinational Corporations) og Bruegel, som jeg her kalder de (mere eller mindre) kritiske stemmer. Organisationerne eller personer knyttet til dem har kommenteret de forslag, EU (og andre) har fremsat for at styrke finansieringen af bæredygtig omstilling. Den væsentligste kommentar er nok, at miljø ikke bør ses som en niche. Hvis bæredygtig omstilling for alvor skal på dagsordenen, er det nødvendigt med mere gennemgribende forandringer af det finansielle system, der rækker langt ud over fokuseringen på at modificere det nuværende system, så det i højere grad inddrager relevante risici og understøtter grønne investeringer. Denne pointe indgår også i UNEP’s publikationer, hvor problemforståelsen er bredere end i EU’s rapport. UNEP fremhæver i sin rapport om det finansielle system og bæredygtighed fra 2015, at den finansielle sektor er blevet for stor og kompleks, at indtjeningen på finansielle transaktioner ikke understøtter realøkonomien, at kreditmængden er blevet for stor pga. skattefavoriseringen af lån frem for aktiekapital, at bankernes gearing er for høj, og at det finansielle system bidrager til øget ulighed.

I tråd med den brede tilgang inddrager de kritiske stemmer forslag, der ikke umiddelbart handler om finansiering af bæredygtighed. F.eks. foreslås det at fjerne den skattemæssige favorisering af gældsfinansiering og at skærpe kapitalkravene til bankerne for at mindske den systemiske risiko. Når bankerne er bedre kapitaliseret, vil det samtidig gøre dem mindre sårbare og dermed bedre i stand til at påtage sig mere langfristede risici og forpligtelser. Hvis mulighederne for at tjene penge på rent finansielle konstruktioner desuden begrænses, kan højere kapitalkrav udmærket forenes med øget udlån til realøkonomien.

De kritiske stemmer lægger også stor vægt på behovet for diversifikation i den finansielle sektor. Gennem den lange periode med finansialisering siden 1980’erne har det finansielle system været præget af stigende koncentration og øget homogenisering, og tendensen blev yderligere skærpet efter finanskrisen i 2007-2008, hvor en del mindre banker blev opslugt af større. Reguleringen af bankerne har bidraget til den stigende koncentration, dels fordi de større banker får implicitte subsidier ved at være too-big-to-fail og derfor kan låne billigere end mindre banker, dels fordi de større banker kan benytte deres egne systemer til beregning af risikovægte og dermed reelt bliver underlagt lavere kapitalkrav end de mindre banker. De kritiske stemmer foreslår afskaffelse af de stores privilegier kombineret med tiltag, der aktivt understøtter lokale banker, kooperative banker, værdibaserede banker, crowdfunding-platforme, filantropiske fonde for forskning og innovation samt statslige banker med fokus på grønne investeringer. En af metoderne til at fremme diversitet er at gøre reguleringen mere simpel for de små og enkle institutioner, der har fokus på bæredygtighed.

Når det kommer til de mere specifikke bæredygtighedsforslag, bakker de kritiske stemmer op om EU’s forslag et langt stykke ad vejen, men de ser gerne forslagene skærpet og udbygget. F.eks. understreges det, at brugen af risikovægte til at fremme bankers finansiering af grønne investeringer ikke må bruges til at mindske kapitalkravene, og det diskuteres, om det er bedre at bruge et andet instrument som f.eks. afgifter på ikke-bæredygtige bankaktiver, der så kan bruges til at finansiere garantier på grønne værdipapirer. Der er opbakning til øget samarbejde mellem offentlige og private investorer. Det vil være nyttigt med statslig understøttelse af udlån til udvikling af umodne grønne teknologier og sektorer gennem garantier og skattemæssige incitamenter, ligesom offentlige investeringer i en tidlig fase kan lede over i privat finansiering i en senere fase. Forslaget om Sustainable Infrastructure Europe ses som en mulighed for at understøtte et mere mangfoldigt økosystem af partnere, der arbejder med finansiering af bæredygtighed, ved at stille ekspertise til rådighed og fungere som katalysator for samarbejde.

De kritiske stemmer ser også gerne, at borgerne involveres mere aktivt i bæredygtige investeringer, og at der udvikles investeringsprojekter, der egner sig til deltagelse fra en bred skare af investorer. Det kræver en ændring af reguleringsregimet, hvor borgerne i øjeblikket mest anskues som potentielle spekulanter (traders), der skal beskyttes mod risici, som de ikke forstår. Reguleringen bør ændres, så borgerne i højere grad ses som potentielle investorer, der gerne vil bidrage til langsigtede forandringer ved at indskyde mindre beløb.

De kritiske stemmer kommenterer ikke direkte sekuritisering i publikationerne om bæredygtighed, men i andre sammenhænge fremgår det klart, at der er stor skepsis over for EU’s planer for ”simpel, transparent og standardiseret sekuritisering”. Som Finance Watch skriver, er kommissionens forslag hverken simpelt eller transparent. Det er derfor højst problematisk, når grønne hensyn (ligesom hensynet til finansiering af små og mellemstore virksomheder) bruges til legitimering af problematiske sekuritiseringsmetoder. Det kan være udmærket at pakke lån, sådan som det blev gjort i det danske realkreditsystem, hvor der skulle være direkte overensstemmelse mellem de ydede lån og de udstedte obligationer (et balanceprincip, der udfordres i disse år), men når lånene danner grundlag for komplekse derivater, skabes systemisk risiko.

Ud over et øget fokus på uddannelse inden for bæredygtighed lægger de kritiske stemmer også vægt på behovet for at ændre kulturen i den finansielle sektor bl.a. gennem ændrede incitamenter for ledelsen. Andre mere specifikke forslag drejer sig om introduktion af loyalitetsaktier, hvor aktionærer opnår fordele som en loyalitetsdividende eller mere indflydelse gennem øget stemmeret, når de beholder aktier over en længere periode. Endelig kan nævnes mere løse diskussioner af, hvordan fjendtlige overtagelser af virksomheder med en langsigtet strategi kan undgås.

Se indlægget ”Forrentning i et biofysisk perspektiv” for et mere radikalt perspektiv.