Inge Røpke, professor MSO, Aalborg Universitet

De miljømæssige udfordringer
På det miljømæssige område står vi som samfund over for nogle store udfordringer. Set i et meget langsigtet perspektiv står vi over for en fjerde fase i menneskets energihistorie. De første to faser var alene baseret på vedvarende energi: jæger-samlersamfundet på biomasse og det førindustrielle landbrugssamfund desuden på trækdyr, vind- og vandkraft. Den tredje fase, industrisamfundet, tilføjer de fossile brændsler, der bliver den helt dominerende energikilde og stadig er det. På grundlag af de fossile brændslers fantastiske egenskaber er antallet af mennesker forøget betydeligt, og levestandarden i dele af verden er steget dramatisk. Udviklingen har samtidig ført en lang række miljøproblemer med sig, der risikerer at undergrave livsbetingelserne for mennesker, for slet ikke at tale om betingelserne for andre arter, der udryddes i stor stil. Den store udfordring i dag er, at samfundet skal omstilles til et nyt energigrundlag – en fjerde fase i menneskets energihistorie – fordi brugen af de fossile brændsler skaber klimaforandringer. Udfordringen bliver ekstra stor, fordi omstillingen skal foregå samtidig med håndteringen af de mange andre miljøproblemer, der trænger sig på. Ud over de miljømæssige udfordringer står det globale samfund over for store sociale udfordringer, der f.eks. afspejles i formuleringen af FN’s verdensmål.

En afgørende betingelse for en fornuftig håndtering af de mange udfordringer er, at en stor del af samfundets biofysiske ressourcer anvendes til at løse problemerne. De biofysiske ressourcer omfatter energikilder, råstoffer, jord og vand samt arbejdskraften, både de fysiske kræfter og den intellektuelle energi. Mængden af naturressourcer er begrænset ikke mindst af det vilkår, at overudnyttelse risikerer at undergrave de livsopretholdende systemer (økosystemer, vandkredsløb, næringsstofkredsløb, atmosfærens sammensætning osv.). Knapheden betyder, at samfundets socioøkonomiske systemer helst skal dirigere ressourcerne derhen, hvor de bidrager til at løse de vigtigste opgaver.

Det finansielle system er et af de centrale socioøkonomiske systemer, der bestemmer, hvad de biofysiske ressourcer bliver brugt til. I de senere år er der kommet stigende fokus på behovet for at reformere det finansielle system, sådan at det bliver bedre til at dirigere ressourcerne henimod aktiviteter, der understøtter omstillingen til et nyt energisystem og løsningen af forskellige miljøproblemer.

Den officielle interesse for at fremme det finansielle systems bidrag til bæredygtig udvikling går i hvert fald tilbage til 1992, hvor UNEP (FN’s miljøprogram) i forlængelse af Rio-konferencen etablerede et såkaldt finansielt initiativ, UNEP FI (The United Nations Environment Programme Finance Initiative). Det udmøntede sig bl.a. i formuleringen af nogle principper for ansvarlige investeringer og ansvarlig forsikring, men initiativet fik meget begrænset gennemslagskraft. Siden har miljø nok været på dagsordenen med forskellige mindre initiativer som f.eks. den første grønne obligation i 2007, men først efter indgåelsen af den globale klimaaftale på Paris-konferencen i 2015 er der kommet mere skred i interessen. I perioden 2015-2017 er der således kommet en lang række publikationer om, hvordan det finansielle system i højere grad kan komme til at bidrage til bæredygtig omstilling. Organisationer som UNEP, EU’s High-Level Expert Group on Sustainable Finance, tænketanken Bruegel, EBF (European Banking Federation) og en sammenslutning af flere kritiske stemmer som Finance Watch og Global Alliance for Banking on Values har udgivet rapporter om emnet.