Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse

At tjene penge på forventninger
Men konsekvenserne af shareholder value tankegangen stopper ikke her. De store virksomheder og banker er typisk noteret på børsen, og på børsen fastsættes værdien af aktierne efter, hvad investorerne tror, de kan forvente sig af virksomheden i fremtiden. Kan man skabe en positiv forventning til virksomheden, vil dens aktier stige langt hurtigere, end dens løbende forretning berettiger til. Børssystemet er nemlig en genial indretning, hvor ejerne ikke blot kan indkassere nutidens indtjening, men også en god portion af fremtidens.

Det er centralt i shareholder value tankegangen, at kapitalen skal udnyttes effektivt. En forsigtig virksomhed, der polstrer sig for at være solid, misbruger sin kapital ved ikke at udnytte den maksimalt. Aktionærerne vil derfor kræve, at virksomheden laver flere forretninger med den samme kapital.

Bankerne voksede sig store gennem sammenlægninger, og mere og mere økonomisk magt blev koncentreret på nogle få hænder. Og med magten fulgte indflydelse på politikerne, der var lydhøre – de troede også selv på, at snærende regulering burde fjernes. Og med den reducerede regulering var der fri bane til at udnytte kapitalen bedre, dvs. lave flere forretninger. Man udviklede efterhånden et sindrigt system af risikovægte. Når bankens soliditet eller polstring skulle gøres op, kunne et lån på 100 kr. i stedet tælle som 50 kr. eller måske 20 kr.

Et stærkt forsimplet eksempel viser betydningen af risikovægtene. Det samme lån og den samme kapital bliver i eksemplet til 3 forskellige solvensprocenter. Solvens er et udtryk for soliditet:

På den måde kunne man låne langt flere penge ud på basis af den samme kapital. Og tilmed fik man overbevist politikere om, at det var meget bedre at lade de største banker selv finde de helt rigtige risikovægte. På den måde opstod de såkaldte interne ratingmodeller, der blev et effektivt værktøj til at nedvægte aktiverne og dermed lave flere forretninger med den samme kapital.  Den såkaldte gearing røg i vejret. Gearing er forholdet mellem egenkapitalen og det samlede forretningsomfang (populært kaldet balancen). Hvor en gammeldags bank med ind- og udlån typisk har en gearing mellem 6 og 8 (f.eks. 12-15 kr. i egenkapital ved en balance på 100 kr.), kom de største banker op mellem 30 og 40 (2,50-3,50 kr. i egenkapital ved en balance på 100 kr.).