Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse

Skal vi beskyttes mod os selv?
Ønsker man et mere samfundsorienteret bankvæsen, skal man være opmærksom på en trussel fra en måske lidt uventet kant: Forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Denne er med god grund blevet strammet betydeligt i de seneste år. Men de øgede krav er endnu et kraftigt puf i retning af standardisering og fravalg af alt det ”skæve”. Det er en grundlæggende præmis, at forbrugeren er den svage part og virksomheden den stærke part. Men vi skal passe på, at vi ikke går så langt, at forbrugerne pr. definition anses for umælende fæ, der ikke kan tage vare på sig selv. Det diskuteres med mellemrum seriøst, om almindelige private mennesker overhovedet bør beskæftige sig med investeringer i pengeinstitutter – eller om ikke det var bedre, at dette helt og holdent blev overladt til de ”professionelle”. Eller med andre ord: Kundeejede pengeinstitutter med et bredere sigte bliver en umulighed. Kun shareholder value og store kapitalinteresser som ejere står tilbage.

Ny EU-lovgivning kan medføre, at f.eks. kollektiv investering i vedvarende energianlæg eller mikrofinans skal være forbeholdt ”professionelle” investorer. I USA er det allerede sådan, at alle ikke-standardiserede investeringer er forbeholdt investorer med en formue på mindst 1 mio. dollars eller en årlig indtægt på mindst 200.000 dollars (300.000 for et par). Med andre ord: Almindelige borgere skal beskyttes mod sig selv og forhindres reelt i at foretage nogle af de handlinger, som de selv ønsker at foretage for at fremme en bæredygtig omstilling.