Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse

Bankerne ud på et skråplan
Men fra 1980’erne begyndte der at ske noget, der skulle forandre billedet radikalt.

Efterkrigstidens dominerende økonomiske tænker Keynes blev skiftet ud med Friedman og andre, der tillagde det frie marked en langt større betydning og ønskede at reducere statens rolle i økonomien. Murens fald i 1989 styrkede følelsen af, at markedsideologien havde vundet og kapitalismen nu var enerådende. USA og Storbritannien under hhv. Reagans og Thatchers ledelse førte an i en bølge af deregulering, som i høj grad fik betydning for bankerne.

Parallelt med den voksende tro på markedet, vandt et nyt virksomhedsøkonomisk paradigme frem, som blev kendt under navnet shareholder value, værdi til ejerne. Det går i al sin enkelhed ud på, at meningen med en virksomhed alene skal være at skabe størst mulig værdi til sine ejere, og at alle andre hensyn derfor må underordnes dette, f.eks. forholdet til kunder, leverandører, medarbejdere og det omgivende samfund. Friedman sagde, at ”the business of business is business” : Hvis man i en virksomhed bekymrer sig om andet end at tjene penge, er man på afveje.

Den første bølge af udflytning af produktion til lande med lave lønninger og svag regulering kom for alvor i gang, parallelt med at verdenshandelen blev mindre reguleret – der var en umiddelbar fortjeneste at hente ved denne spekulation i forskellene i niveauet af regulering. Regningen for f.eks. miljøskaderne blev efterladt til indbyggerne i de lande, man flyttede ud til.