Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse

Markedsfejl
Markedet kan ikke opfange de langsigtede risici, der f.eks. er knyttet til fossile brændsler. Markedet reagerer på de kortsigtede signaler, som olieprisen og den umiddelbare relation mellem udbud og efterspørgsel. De langsigtede risici må derfor vurderes af dem, der foretager investeringsbeslutningerne. Divestmentkampagnen fører diskussionen ind på forvalternes egen banehalvdel – nu bliver det et spørgsmål om, hvorvidt der tages tilstrækkeligt hensyn til en konkret risiko. Ingen dansk pensionskasse har endnu turdet at melde ud som den første – af frygt for kritik fra den del af medlemmerne, der mener, det vil koste dem penge, og fordi ingen ønsker at ”dumme sig” alene. Så hellere begå de samme fejl som alle andre investorer. Men der er næppe tvivl om, at mange pensionskasser har set pointen.

Investerer man tilsvarende i en produktionsvirksomhed, der høster et stort overskud som følge af, at man ikke følger ”forureneren betaler-princippet”, vil virksomhedens aktier typisk være prissat for højt, da markedet ikke kan finde ud af at indkalkulere prisen for at rydde op. Denne pris kan imidlertid materialisere sig meget hurtigt, hvis f.eks. myndighederne i Kina presses til at sætte meget korte frister for at rette op på forholdene i en situation med truende social uro som følge af forureningen. Omvendt vil den virksomhed, der af egen drift allerede producerer uden miljøskader, både stå bedre i konkurrencen på lang sigt og have elimineret en stor operationel risiko på kortere sigt.

Så i virkeligheden burde der ikke være nogen konflikt mellem hensynet til det omgivende samfund og det afkast, der realistisk kan opnås på lang sigt. Men det er korrekt, at der kan opnås kortsigtede, urealistiske afkast på bekostning af f.eks. miljøet og arbejdstagerne. I andre sammenhænge bruger man ret stærke ord, hvis noget af det, du får, i virkeligheden er taget fra andre.