Af Rasmus Corlin Christensen, PhD Fellow, Copenhagen Business School

Hvad er skattely?
Skattely er et komplekst fænomen, som har mange navne og mange definitioner. Skattely er det danske udtryk, ”tax havens” er den direkte engelske pendant, men herudover anvendes også fx ”offshore centres”, ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner) eller ”usamarbejdsvillige lande”. Fælles for de mange betegnelser er en generel karakteristik af større eller mindre grad af særlig tilbagetrækning af regulering og beskatning, ofte målrettet udenlandske forretninger eller individer.

Og hvor er disse skattely så henne? Trods den fokus, der i dag er på området, er der stadig stor uenighed om, hvilke lande der egentlig er skattely. Mange lande har i dag deres egne lister over skattely. EU og OECD har alternative lister, og en række civilsamfundsorganisationer har ligeledes forsøgt sig med egne opgørelser. Årsagen er en grundlæggende uenighed om, hvad der karakteriserer et skattely – er det lave skattesatser, finansiel uigennemsigtighed, mangel på deltagelse i internationalt samarbejde eller særlige aftaler med udvalgte firmaer? – og hvem der kan karakteriseres som et skattely – er det kun små østater eller også vores største handelspartnere?

Alt efter definition så kan stort set alle lande defineres som skattely. Alle lande har i dag aspekter af deres skattelovgivning, som er særlig og mere favorabel end andres. Selv et land som Danmark kan i visse tilfælde betegnes som et skattely, eksempelvis ved udnyttelse af vores kommanditselskaber. Det traditionelle billede af velklædte bankører med kufferten fuld af skatteunddraget valuta på en solklædt ø i Stillehavet er ikke repræsentativt. Udvalget er i virkeligheden langt bredere, og mange etablerede økonomier tilbyder i dag ydelser af samme karakter, som kan findes på de caribiske småøer, mens hele skattelyindustrien i dag lever under andre regler og andre normer end tidligere i historien.

Når vi taler om skattely, har vi med andre ord at gøre med et komplekst fænomen med stor variation, stor forvirring og stor udvikling. Vi kan dog generelt betegne denne verden som karakteriseret af en høj grad af uigennemsigtighed, af lav beskatning og af let regulering. Det er i den forstand, at vi bruger betegnelsen ”skattely” her på siden.


Forskellige skattely lister


OECD: Den mest autoritative internationale organisation på skatteområdet, OECD, vedligeholder en liste over ”ikke-samarbejdsvillige lande”, der ikke lever op til gældende minimumsstandarder for hhv. manuel og automatisk udveksling af information. I dag er der ganske få lande, som ikke lever op til disse standarder.


EU: EU-Kommissionen har i 2016, med opbakning fra medlemsstaterne, igangsat et arbejde med at udfærdige en liste over tredjelande (ikke-EU-lande), der ikke lever op EU’s standarder for ’tax good governance’, som omfatter både gennemsigtighed, særligt fordelagtige skattesystemer og lave skatterater. Kommissionen forventer at have en færdig liste i slutningen af 2017.


I mellemtiden har EU-Kommissionen offentliggjort en fælles oversigt over medlemsstaternes egne lister over lande, der ikke lever op til nationale kriterier for ’tax good governance’. Listerne varierer kraftigt: Frankrig har otte lande på sin liste, Portugal 80, mens Danmark eksempelvis ikke har offentliggjort en liste.


Financial Secrecy Index: Den internationale skatte-NGO, Tax Justice Network, udgiver hvert andet år Financial Secrecy Index, som opgør de vigtigste ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner) ud fra kriterier om finansiel og skattemæssig hemmelighedsfuldhed og størrelsen af den finansielle sektor. Sidstnævnte variabel har til formål at flytte fokus fra små østater til store udviklede landes rolle som skattely. På listen finder man således både USA og Storbritannien i top-10 over verdens vigtigste skattely. En ny udgave af indekset forventes offentliggjort i 2018.


Øvrige civilsamfundsopgørelser: En række civilsamfundsorganisationer har i tidens løb offentliggjort egne bud på skattely-lister. Et prominent nyligt eksempel er Oxfam, der i 2016 offentliggjorde en liste med lande som Bermuda, Cayman-øerne, Holland og Schweiz i spidsen. Her var kriterierne brede, med fokus på lave skatterater, særligt fordelagtige skattesystemer, gennemsigtighed, multinationale selskabers skatteundgåelse og placering af datterselskaber og landets størrelse.


Et kort historisk tilbageblik
Historisk set er skattely et relativt nyt fænomen, opstået og vokset hovedsaligt i løbet af det 20. århundrede. Her voksede kløften mellem geografisk bundne stater og global mobil kapital kraftigt. Egenrådige regeringer med en begrænset appetit på internationalt samarbejde stod i skarp kontrast til den i stigende grad forbundne og sammenflettede globale økonomi. Det gav muligheder for finansiel og lovgivningsmæssig arbitrage – udnyttelse af forskelle mellem enkelte landes love og regler. Men også hjælp fra entreprenante advokater, embedsfolk og politiske aktører spillede ind. Med indflydelse fra disse interesser og med et ønske om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst valgte en række mindre jurisdiktioner i løbet af 1900-tallet proaktivt at forfølge ”skattely-strategier”, heriblandt Schweiz, Luxembourg og Bahamas, men også fx London og visse amerikanske stater. Ved at tilbyde favorable vilkår til rige individer og global kapital, var argumentet, kunne skattely-landene tiltrække investeringer og lokal økonomisk aktivitet. Mange steder var det et nødvendigt valg, dels grundet indflydelse fra udenlandske rådgivere, dels grundet de manglende alternativer; for mange små nationer var udviklings- og vækstmuligheder i 1900-tallet begrænsede, og væksten af ”offshore” skal ses i lyset heraf.

Skattely i søgelyset: Nye udviklinger
Fænomenet skattely har for alvor fanget interessen hos både forskere, politikere, medier og andre efter årtusindeskiftet, særligt i kølvandet på finanskrisen og de mange skattely-lækager (fx LuxLeaks og Panama Papers). Her er det blevet påpeget, hvordan skattely bidrager til skatteunddragelse og -undgåelse, til finansiel ustabilitet, til uigennemsigtighed og til et svækket demokrati. Af den årsag har det internationale samfund siden 2000 reageret og pålagt skattely moralsk og økonomisk pres samt vedtaget en lang række nye internationale reformer, hvilket har medført en voldsom ændring af skattely-verdenen. Nogle lande har forladt skattely-strategien (fx Nauru), mens nye lande er trådt ind (fx Somalia), og andre igen er blevet styrket (fx Hong Kong og USA) eller svækket (fx Schweiz). I det store hele har den store reformiver dog bibragt langt større gennemsigtighed, ansvarlighed og samarbejde i det internationale skattesystem, hvorfor mulighederne for skatteundgåelse og -unddragelse i dag er langt mindre end tidligere.

Et særligt populært redskab i kampen mod skattely har været ”sortlister”, som har været effektive til at ændre lovgivning og praksis i små østater som Cayman-øerne og Bahamas uden geopolitisk magt, mens stormagter som USA og Storbritannien, som også i vid udstrækning tilbyder favorable regler for mobil kapital, slipper udenom. I det hele taget har fordømmelsen af skattely historisk set været karakteriseret af en magtudøvelse, hvor rige, indflydelsesrige nationer har misbilliget mindre udviklede lande.

Uklare definitioner og geopolitisk skævhed er forstærket af den store variation i typen af skattely, og hvilke mekanismer som driver hvert enkelt skattely. Enkelte lande specialiserer sig i bankhemmelighed (fx Schweiz), andre i selskabskonstruktioner (fx Delaware i USA), andre igen i formueforvaltning (Singapore) osv. Nogle kanaliserer penge til og fra, og andre fastholder den internationale kapital.

På tværs af de forskellige typer skattely, de forskellige lande og de forskellige definitioner har skattely dog store konsekvenser for lande som Danmark. Dem kan du læse mere om her.

 


Aggressiv planlægning, undgåelse og unddragelse.


Forskellige koncepter bruges ofte til at beskrive multinationale selskaber og individers skattepraksis, særligt når vi har med skattely at gøre. Det er vigtigt at bemærke, at disse koncepter sjældent dækker over en alment forståelig eller konsensusbaseret definition – og at brugen og forståelsen af de forskellige koncepter varierer meget fra land til land og fra kontekst til kontekst. Her følger et forsøg på at tegne nogle overordnede linjer op for de forskellige koncepter:


Skatteplanlægning: Planlægning af skattepraksis og skattebetalinger, som følger både lovens bogstav og lovens ånd, og som er grundlæggende motiveret af ikke-skatterelaterede årsager, eksempelvis planlægning af opsparing ved almindelige skattefordelagtige ordninger (såsom pension).


Aggressiv skatteplanlægning: Skatteplanlægning, som beror på en optimistisk, men anfægtelig fortolkning af gældende lov, motiveret primært af skatteminimering, eksempelvis benyttelse af den såkaldteDouble Dutch Irish Sandwich.


Skatteundgåelse: Skatteplanlægning, som følger lovens bogstav, men givetvis ikke lovens ånd, og som er motiveret primært af skatteminimering, eksempelvis såkaldt profit shifting til skattely, altså flytning af overskud typisk fra højskattelande til lavskattelande ved udnyttelse af huller og uoverensstemmelser mellem landenes regelsæt.


Skatteunddragelse: Ulovlig unddragelse af skat, eksempelvis at skjule skattepligtig indkomst på uoplyste udenlandske bankkonti.