Af Rasmus Corlin Christensen, ph.d.-stipendiat, Copenhagen Business School

Hvad er omfanget af skattely?
Hvor stort er problemet med skattely egentlig? Hvor omfattende er den finansielle gemmeleg? Og hvor mange skattekroner går Danmark hvert år glip af? I sagens natur ved vi det ikke præcist, da aktiver i skattely netop er beskyttet af uigennemsigtighed. Men ved at analysere, hvor meget der ikke optræder i de officielle statistikker, kan man opnå et godt estimat for beholdningen i skattely. Således har forskere estimeret, at omkring en tiendedel af verdens finansielle aktiver ligger placeret i skattely. I Danmark estimeres det, at mellem 100 og 300 milliarder danske kroner ligger placeret i skattely, og vi kan identificere et yderst konservativt nedre skøn for det danske skattetab på mellem 2,5 og 6,5 milliarder kroner årligt.

Estimater for omfanget af skattely

Det mest citerede estimat på omfanget af skattely stammer fra den amerikanske økonom Gabriel Zucman i samarbejde med blandt andre franske Thomas Piketty og danske Niels Johannesen. Her har man estimeret, at hele verdens samlede formue i skattely udgør omkring 10 % af verdens BNP, i omegnen af 9.000 milliarder dollars eller ca. 40 billioner (40.000 milliarder) danske kroner. Zucman har også anslået, at der heraf tabes i omegnen af 1,2 billioner kroner årligt til decideret skatteunddragelse. Disse tal er omgærdet af stor usikkerhed, da de baserer sig på en række usikre datakilder – afvigelser i international bankstatistik, diverse centralbankdata, skattelækager m.m. – men er bestyrket af flere alternative estimater, der benytter sig af andre metoder, men når til omtrent samme resultat.

På baggrund af disse data har Johannesen anslået, at danske aktiver på ca. 100-150 milliarder kr. er i skattely-lande. Det er lavere end Nationalbankens skøn fra 2013 på 275 milliarder, men omfatter også en anden tidsperiode, hvorfor den generelle størrelsesorden synes at stemme overens. Og hvad betyder det så for tabet til den danske statskasse? Johannesen anslår, konservativt, at det tabte skatteprovenu, for så vidt angår kapitalindkomstbeskatning (fx renter og aktieudbytte), udgør ca. 2,5 % og dermed 2,5-3,75 milliarder kroner årligt. Lægger man samme antagelse ned over Nationalbankens skøn, udgør skattetabet godt 5 milliarder kroner. Også på baggrund af Zucmans data har CEPOS’ Otto Brøns-Petersen anslået, at de tabte skatteindtægter udgør 6,5 milliarder kroner årligt. Disse tal stemmer nogenlunde overens med et estimat fra den danske regering fra 2014, der anfører, at ”der i Danmark sker skatteunddragelse gennem skattely for godt 3-5 mia. kr. årligt”. De danske skattemyndigheder har ikke selv kortlagt skattegabet på skattely-området for Danmark, så vi har ingen officiel dansk opgørelse.

Med disse estimater in mente er det værd at notere sig, hvad de eksisterende overslag dækker over, og særligt hvad de ikke dækker over. Da Zucman og co.s analyser danner grundlag for de mest velkendte estimater, er det nærliggende at påpege, at analysen kun giver udtryk for en del af de formuer, der findes i skattely, og dermed den skatteunddragelse, der er forbundet med skattely. Analysen dækker nemlig alene private finansielle former og således ikke hverken selskabers skatteunddragelse og ikke-finansielle formuer (fx ejendomme, malerier eller ædelmetaller). Endvidere er skattetab fra skattely via indirekte mekanismer, eksempelvis tab forbundet med faldende skattemoral, ulige konkurrence eller mindsket økonomisk fremgang, ikke medregnet. Det er sandsynligt, at disse elementer også har en ikke ubetydelig effekt på omfanget af skattely og skatteunddragelse.

På basis af den eksisterende forskning er det således muligt at give et kvalificeret bud på størrelsesordenen af danske aktiver i skattely samt det danske skattetab, der er forbundet med skattely. Hvad angår danske aktiver i skattely, kan vi anlægge et nedre skøn på mellem 100 og 300 milliarder kroner. Og hvad angår det samlede danske skattetab, kan vi anlægge et nedre skøn på mellem 2,5 og 6,5 milliarder kroner årligt. Som nævnt er det dog ikke usandsynligt, at de reelle tal overstiger disse nedre skøn grundet finansielle elementer, der ikke er medregnet i eksisterende forskning.