Franskmændene frygter med god grund, at Emmanuel Macrons visioner for øget europæisk integration falder fuldstændig til jorden – og at de med sig ned tager ethvert håb, EU-Kommissionen og ligesindede måtte have om væsentlige reformer af den Økonomiske og Monetære Union, der ligger til grund for euroen. Men ret beset er reformprojektet allerede faldet. Tilbage står spørgsmålet, om det lykkes at lyddæmpe braget en smule.

Trods årtiers snak om kapitalens fri bevægelighed, så er kapitalmarkederne i Europa fortsat stærkt fragmenterede. Det skal en ny EU’s nye kapitalmarkedsunion råde bod. Initiativet sælges til borgerne som et projekt, der handler om at skabe vækst og arbejdspladser. Men først og sidst handler det om at fremme lønsomheden i den europæiske finanssektor på bekostning af regulering. Et af værktøjerne er såkaldt sekuritisering, der anses som en central faktor bag finanskrisen.

Det er kun et par uger siden, at Emmanuel Macron udbad sig svar fra Tyskland på de reform visioner, den franske præsident har brugt en stor del af det første år af sin embedsperiode til at slå til lyd for. ”Ikke siden 2.verdenskrig, har der været et moment med så stor historisk betydning”, sagde Macron. Det europæiske projekt afhænger af Europas handlekraft i en situation præget af konflikter med vores ”traditionelle allierede”, en global orden under opbrud, og udfordringer med vores egen ”interne solidaritet” i EU. Tiden er inde til at træffe beslutninger, understregede han. Netop i den forgangne weekend kom så Merkels svar. I et stort interview i Frankfurter Allgemeine skød Merkel Macrons idéer ned.

Om mindre end en måned skal der efter planen træffes bindende beslutninger om de reformer af ØMU samarbejdet, som det politiske establishment i Bruxelles har arbejdet på siden 2012. Men politiske mulighedsbetingelser ser alt andet end gode ud. Både Merkel og Macron fremstår svækkede indenrigspolitisk; de presses af en ny alliance bestående af en række små men stærke nordeuropæiske økonomier; og senest udstiller markedsturbulensen omkring Italien og den italienske politiske krise på én gang, hvor magtpåliggende reformer af ØMU’en er – og hvor umådelig lang vej der er til mål.

Sidste søndag åbnede Det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) og Politiken for dæmningen, der hidtil havde holdt kæmpelækket ”Paradise Papers” tilbage.  Selvom historierne om brug af skattely ikke nødvendigvis afslører noget ulovligt, kan vi se på reaktionerne, at det forarger borgere og politikere, når ledere og eliter i nogle af verdens rigeste lande er impliceret. Netop fordi det er lovligt, udstiller lækket en stor forskel mellem det, som almindelige mennesker ser som rimeligt, og de fordele, en global elite har adgang til.